Hundehvalpe. Findes der noget bedre?
Den bløde mave. De små poter. Måden de falder i søvn midt i alt muligt. Man er solgt fra første sekund.
Og så kommer hverdagen.
Pludselig er der en lille én der fylder rigtig meget. Kærligheden er stor, men trætheden er også rykket ind. Og spørgsmålene melder sig: er det normalt? Gør vi noget forkert? Hvad skal vi gøre?
Familien kontaktede mig fordi de ønskede hjælp, til både Frida og sig selv. Deres hvalp på 5 måneder var skøn, men også ved at drive dem til vanvid.
Da jeg mødte Frida, så jeg en hvalp der var fyldt med indtryk og energi, men endnu ikke havde fundet ud af hvor hun skulle gøre af det hele. Hun bed i alt. Gøede ved havedøren. Om natten holdt hun familien vågen, ikke fordi hun skulle ud, men fordi kroppen simpelthen ikke vidste hvordan den skulle slukke. Det er ikke unormalt for en hvalp, men det betyder ikke at man bare skal vente og se. Nogle hvalpe har brug for hjælp til at finde fodfæstet, og det er præcis det vi kan arbejde med sammen.
Over tre sessioner fordelt på knap to måneder arbejdede vi både med hverdagen derhjemme og med Fridas krop. Vi justerede rutinerne så hun fik klarere rammer for hvad der forventedes af hende. Og så arbejdede vi med nervesystemet direkte gennem kraniosakral terapi, så kroppen fik mulighed for at slippe det høje beredskab og falde til ro indefra.
Forandringerne kom stille og roligt. Gøen ved havedøren forsvandt. Og så begyndte familien at se noget de ikke helt havde forventet: Frida der på egen hånd gik hen til kurven. Lagde sig på tæppet. Fandt ro uden at blive bedt om det.
Frida er stadig en ung hund, fuld af liv og energi. Sådan skal det være. Men nu har hun noget at falde tilbage på, når verden bliver lidt for meget.