Historier fra hundeejere

Kraniosakral terapi & chok- og traumebehandling
Hailey & Vera
Hailey havde haft et hårdt år. Hun fik sit første hvalpekuld og oplevede en ny side af sig selv, gennemgik kejsersnit, fik fjernet en knækket tand og blev steriliseret. Og så mistede hun sin mor, Kala, og skulle pludselig finde sit nye jeg som den ældste tæve i flokken. Hun var ikke den samme hund. Meget havde sat sig i både krop og sind.
"
Det bedste jeg har gjort for Hailey er uden tvivl kraniosakral terapi. Efter et par behandlinger blomstrede hun igen. Hun fik sin gnist tilbage, ville lege igen, blev opsøgende igen, og spændingerne i kroppen løsnede sig. Hun blev fri i sine bevægelser igen. Nu holder vi fast i månedlig behandling – og hun ELSKER det. I dag er det ikke kun Hailey, der får behandling. Hendes datter Vera, som er en ung og ret nervøs hund, er også begyndt med kraniosakral terapi for at finde mere ro og lære at slappe af. Hailey har måttet lære at dele – for hun afgiver ikke helt frivilligt Dinas hænder til nogen.
Tanja, Hailey & Vera, Hammer Torup

Kraniosakral terapi
Muffe
Gitte kontaktede mig, da Muffe havde gået til massage i noget tid for låsninger i højre hofte. Hendes hundemassør/fysioterapeut havde anbefalet kraniosakral terapi, da Muffe tog kortere skridt på højre bagben og hendes bevægelse var hæmmet. Efter behandlingen kunne både hun og Gitte tydeligt mærke en stor forskel på Muffe.
"
Super god og professionel oplevelse. Jeg har oplevet en tydeligt afslappet og veltilpas hund både imens og efter behandlingerne.
Gitte & Muffe, København

Kraniosakral terapi & chok- og traumebehandling
Herman & Holly
Herman bar på en tung historie. Sygdom og skambid havde sat sine spor i både krop og sind, og traumerne fyldte mere end leg og glæde burde. Med kraniosakral terapi og særlige teknikker til at behandle chok og traumer arbejdede vi på at give kroppen mulighed for at slippe det, den havde holdt fast i. Hans søster Holly havde helt andre udfordringer. Som ung og sensitiv hund blev hun let overvældet af indtryk, og gennem kraniosakral terapi har hun fundet mere ro i nervesystemet.
"
Det er skønt at mærke hvordan Dinas arbejde gør godt for dem begge. Herman er blevet gladere og der er mere plads til leg og glæde end frygt og smerte. Holly har fået mere ro og kan bedre slappe af. Jeg giver mine største anbefalinger til Dina – ikke kun hvis din hund har traumer eller smerter, men også fordi hendes behandling gør noget rigtig godt for hundene.
Birgitte, Herman & Holly, Bjæverskov

Kraniosakral terapi
Kenzo
"
Min 11 årlige Kenzo havde sat farten ned, og hans hale hang ofte. Efter KST-behandlinger hos Dina har jeg en hund, der igen vil lege hver aften, og hvis hale er oprejst som i hans unge dage. Det er skønt at se, hvordan han nyder behandlingerne og slapper mere og mere af for hver gang. Der er ingen tvivl om, at det hjælper.
Julie & Kenzo, Næstved

Kraniosakral terapi & chok- og traumebehandling
Bella
Bjørg kontaktede mig, da hendes lille chihuahua, Bella, var begyndt at halte og ikke ville støtte på forbenet. Bella havde en historie med sig – tilbage i 2019 blev hun påkørt af en bil og endte med at få amputeret den ene tå på en forpote. Nu, flere år senere, begyndte kroppen at mærke det for alvor. Dyrlægen havde forsøgt med laserbehandlinger og smertestillende injektioner uden den store effekt, og Bjørg var tæt på at give op. Hun fandt vej til Hundeterapeuten og gav det et forsøg.
"
Lad mig bare sige at Dina er fantastisk. Ikke nok med at hun gør min hund rolig og tryg, er hendes blide måde og tilgang til behandlingen imponerende. Min hund sover nærmest under hele behandlingen og nyder det imens. Vi har nu gået fast hos Hundeterapeuten i noget tid. Efter hver behandling kan jeg se en forskel. Dina har fundet en masse spændinger rundt i kroppen, som jeg ikke anede Bella havde. Jeg har fået min livlige hund tilbage igen.
Bjørg & Bella, Korsør

Kraniosakral terapi
Alba
"
Alba havde store udfordringer med reaktivitet - både overfor andre hunde og forbipasserende ved hækken. Efter kraniosakral terapi hos Dina kan hun nu gå forbi andre hunde og være rolig i haven uden at gø. Bonus: Alba faldt i dybt søvn og snorkede tungt under behandlingerne - det siger vist alt ❤️
Lene & Alba, Skælskør

Kraniosakral terapi & rehabilitering
Effi
Jytte kontaktede mig med sin finske lapphund, Effi, der havde brug for hjælp på to fronter. Effi kæmpede med angst og uro i hverdagen, og havde desuden gennemgået en operation for løs knæskal. Med min baggrund som veterinærsygeplejerske med erfaring i rehabilitering kunne jeg tilbyde både kraniosakral terapi til at støtte nervesystemet og et skræddersyet genoptræningsprogram med fokus på at genopbygge muskelmasse og forbedre mobiliteten i hele kroppen.
"
Effi har og får stadig kraniosakral terapi, hvilket har hjulpet rigtig godt. Dina har desuden hjulpet os med genoptræningsøvelser som skal give Effi sine muskler tilbage i det opererede ben. Efterhånden føler jeg, at jeg takket være Dinas hjælp har fået min gamle hund tilbage.
Jytte & Effi, Holmegaard

Kraniosakral terapi
Bertil
"
Bertil var 3½ år og pludselig ikke sig selv. Han gik langsommere, peb når han lagde sig, og som en meget aktiv hund blev han besværet med at springe og hoppe. Efter behandlingen hos Hundeterapeuten sov han 5 timer i streg. Dagen efter var han forsigtig og overrasket over hvad han igen kunne. Dag 2 helt tilbage. Som om der ikke var sket noget. Jeg siger bare wauw.
Jeanne Juhl & Bertil, Kirke-Hyllinge

Kraniosakral terapi
Vigga
"
Sikke en forskel! Jeg har været så heldig at kunne booke fantastisk dygtige Dina, der har givet min gigtplagede 13 år gamle corgi kraniosakral terapi. Sikke en forskel, det har gjort. Før første session kunne hun kun gå i maksimalt 15 minutter ad gangen. Allerede efter første behandling var hun ikke til at stoppe igen – hun kunne gå meget længere. Det er tydeligt, at vores hund har det meget bedre i sit skind, når hun har kraniosakral terapi – hun er friskere og gladere. Og så er Dina et utroligt behageligt og rart menneske at være i selskab med. Jeg kan ikke anbefale hende varmt nok.
Kristina & Vigga, Næstved

Kraniosakral terapi
Charlie
"
Efter vores 13-årige Charlie med slidgigt har været i Dinas kyndige hænder, har det gjort en bemærkelsesværdig forskel. Vores gamle hund opfører sig nu til tider som en kåd unghund. Vi er utroligt glade for, at vi kontaktede Dina – hun er ikke kun fagligt stærk kompetent, men møder også både os og vores hund med stor empati og varme.
Gertrud & Charlie, Gadstrup

Kraniosakral terapi
Debbie
"
Vores hund Debbie på 3,5 år har i længere tid haft udfordringer med reaktivitet og daglig hysterisk gøen ud af vinduerne. Efter fire KST-behandlinger hos Dina er der sket en mærkbar forbedring. Hun alarmerer stadig, men i kortere tid og er nemmere at få kontakt med. Det er skønt at se, hvordan hun slapper fuldstændig af under behandlingerne og bliver helt salig. Vi fortsætter behandlingerne, da forbedringen er så tydelig!
Sarah & Debbie, Næstved

Adfærdsrådgivning
Frida
"
Vi har haft stor glæde af Dina som hundecoach i arbejdet med vores hvalp, Frida. Hun har givet os konkrete og brugbar guidance samt gode fif til at håndtere og ændre de udfordringer, vi har mødt i forhold til Fridas adfærd. Samtidig har Dina en imponerende evne til at arbejde med kroppen - hun har hjulpet med at løsne op for muskelspændinger, hvilket tydeligt har gjort en forskel for Frida. Vi kan varmt anbefale Dina til andre hundeejere, der ønsker både adfærdsrådgivning og et helhedsorienteret blik på hundens trivsel.
Sanna & Frida, Køge

Kraniosakral terapi
Nova
"
Nova har længe døjet med kvalme og opkast. Dyrlægen fandt ingen forklaring. Gennem behandlinger med kraniosakral terapi hos Dina, har vi fået løsnet spændinger i Nova’s nakke og ryg. Det har virkelig hjulpet. Det er fantastisk at se hende have det meget bedre.
Britt & Nova, Næstved

Kraniosakral terapi
Wilma
"
Da vores hund Wilma var 2,5 år, begyndte hun pludselig at stække hovedet tilbage flere gange om dagen - noget hun aldrig havde gjort før. Det så ikke rart ud, og hun ville ikke længere putte eller røres ved. Dina kom hjem til os og gav Wilma en behandling. Under besøget fik vi en god snak, masser af ny viden og nogle konkrete redskaber til at hjælpe vores hund. Wilma fik det hurtigt bedre. Kan varmt anbefale Dina. Hun er dygtig og et varmt menneske 🥰
Rikke & Wilma, Næstved

Kraniosakral terapi
Gaia
Malene kontaktede mig, da hendes unge hund, Gaia, virkede hæmmet i at bruge sin hale frit. Gaia havde i en helt ung alder pådraget sig et traume, og Malene var nysgerrig på om det kunne være årsagen til den nedsatte bevægelighed. Det viste sig at Gaia var spændt i store dele af ryggen. Efter at have arbejdet med hendes bindevæv skrev Malene:
"
Dinas behandlinger har gjort en stor forskel for vores Golden retriever Gaia. Høj haleføring og en gladere hund efter hver behandling. Det bliver et livslangt venskab med Dina.
Malene & Gaia, Præstø

Kraniosakral terapi
Karla
Min egen gamle border terrier, Karla, led af slidgigt og havde fået ordineret smertestillende medicin af dyrlægen. Selvom medicinen hjalp lidt, var det først da jeg begyndte at give hende kraniosakral terapi, at jeg så en markant forbedring. Efter hver behandling virkede det, som om hun blev flere år yngre. Hun fik sine zoomies tilbage, ønskede at lege mere og virkede generelt gladere. KST havde en utrolig effekt på at lindre smerterne fra hendes slidgigt.

Omsorg, forståelse, forandring
Alle forløb starter med en samtale om jeres behov. Jeg bruger tid på at lære jer at kende, så vi sammen kan finde den rette kombination af terapi og træning.
Særlige fokusområder
- Stress & nervøsitet
- Rehabilitering efter traumer
- Separationsangst
- Sensitivitet over for lyde